Stillads til alle behov

Står du overfor et bygge- eller renoveringsprojekt? Måske skal du have nye vinduer eller fikset dit tag? Vi hjælper dig med at arbejde i højden.

Vi søger en hejsemontør

3. september 2021

Har du drive, god humor, et servicegen og mod på en alsidig hverdag? Så vil du passe godt ind i SST HEJS!  

SST HEJS søger lige nu hejsemontør til en fuldtidsstilling.

SST HEJS er en afdeling i udvikling, hvor du vil få en udfordrende og sjov hverdag med varierende arbejdsopgaver. Dit job vil primært bestå af service, reparationer og vedligeholdelse af GEDA-hejs, men også montage og demontage af hejs, primært på Sjælland, men også i hele Danmark. 

Hver morgen mødes vi på vores værksted på Avedøre Holme i Hvidovre, der er vores daglige base og hovedafdeling. SST HEJS er en del af Solrød Stilladser A/S, som tæller 40 ansatte i alt. 

Hvem er du?  

Du har en håndværksmæssig uddannelse. Du er evt. uddannet automekaniker, mekaniker, stilladsmontør eller har anden relevant håndværksmæssig erfaring. 

Vi forventer, at:

  • Du kan arbejde i højden 
  • Du minimum er 21 år 
  • Du er serviceminded 
  • Du har kørekort B 
  • Du har truckcertifikat 

Ideelt har du:

  • Elevator 1 og 2 
  • Kørekort C 
  • Kran D 
  • Erfaring med GEDA-hejs

Er det dig, vi leder efter?  

Kan du se dig selv i et alsidigt job med et godt og uformelt arbejdsklima? Så vil vi gerne tale med dig om dine faglige og personlige muligheder hos os. 

Send en ansøgning og dit CV til cr@sst.as

For yderligere informationer, kontakt afdelingsleder Christoffer Rosenberg på telefon 42 14 43 17


Løn efter kvalifikationer samt pension og sundhedsordning. 

SST HEJS stærekassen 44929380 sst.as logo