Solrød Stilladser har d. 1. november 2019 overtaget samtlige stilladsaktiviteter fra GSV Materieludlejning A/S ved undtagelse af rullestilladser, som GSV viderefører i deres respektive afdelinger i Danmark.
I forbindelse med overtagelsen flyttede Solrød Stilladser ind på GSVs tidligere adresser på Industriholmen 35-47 i Hvidovre og SST kom til.
SST er vores salg- og udlejningsafdeling, som leverer landsdækkende service, sparring og et stort produktsortiment med plads både i Jylland og på Sjælland.


Frasalg af stilladsaktiviteter
Dan O. Vorsholt, adm. direktør for og medejer af Danmarks største udlejningsfirma til byggebranchen udtrykker i forbindelse med frasalget:
”Stillads er ikke et af vores kerneområder og derfor har vi valgt at sælge den del af virksomheden til Solrød Stilladser A/S, som efter vores opfattelse har bedre mulighed for at udvikle aktivitetsområdet. Vi har nogle dygtige medarbejdere i afdelingerne Brabrand og Hedehusene, der nu får muligheder for at udnytte deres fulde potentiale i en virksomhed der går målrettet efter markedet. I det nye set up, vil der blive sat stor pris på de stærke kompetencer vores medarbejdere byder ind med, og vi tror på det bliver et rigtig godt samarbejde i et stærkt team der kan levere gode resultater”
Imødekommelse af markedsbehov
Om overtagelsen af GSV udtaler Peter Rassing, adm. direktør hos Solrød Stillaser:
”Vi ser helt klart et stigende markedsbehov for at leje stilladskomponenter til opgaverne i stedet for at eje dem selv hvilket udover at være ressource- og kapitaleffektivt også giver en højere udnyttelsesgrad af grejet og dermed bidrager til branchens bæredygtighed.
Vi er glade for herefter at kunne servicere hele markedet i Danmark med både salg og udlejning af såvel anerkendte fabrikater af stilladskomponenter som Geda materiel/personhejs.
Det er en fornøjelse at byde GSV’s dygtige stilladsmedarbejdere velkommen i vores organisation og vi glæder os til fortsat at betjene GSV’s stilladskunder effektivt og kompetent. Samtidig med overtagelsen af GSV aktiviteterne har Solrød Stilladser overtaget GSV’s tidligere pladser på Industriholmen 35 og 47 i Hvidovre og senest den 1. januar 2020 er klar til betjening af vores kunder herfra i aktivitetssvarende omgivelser, hvor vores lagre på Sjælland er samlet et sted.
Derudover vil vi fremadrettet markedsføre vores salgs- og udlejningsaktiviteter under navnet SST, dels for at distancere os fra den geografiske begrænsning som vores nuværende navn medfører og dels for at fokusere vores handelsaktiviteter i forhold til vores montageaktiviteter.”

Solrød Stilladser er fortsat privatejet og de to ejere, Niels Knuppert-Hansen og Claus Jensen, er fortsat ansvarlige for selskabets montageaktiviteter respektive selskabets handels- og udlejningsaktiviteter for stilladskomponenter og materiel/personhejs.

SST HEJS
Vi vil så gerne tilbyde dig hele pakken til din stilladsløsning, og derfor tilbyder vores hejseafdeling dig hejs fra GEDA: person- og materialehejs i flere forskellige størrelser og til mange forskellige projekter.
Hvis du har brug for et stillads til dit projekt, har du med garanti også behov for en hejseløsning.
Så er spørgsmålet om du efterspørger en transportplatform eller en byggepladselevator.
Det kan også være, du blot har behov for en almindelig hejs?