Fordele ved
ALKE overdækning
ALKE overdækning er en let og fleksibel løsning, der kan tilpasses ethvert byggeprojekts konstruktion. Giv kulden den kolde skulder med en ALKE overdækning fra SST.
Vi står klar til at give dig rådgivning, uanset om det drejer sig om montering, salg eller udlejning af overdækning. Kontakt SST på tlf. 42 14 43 04 eller på e-mail cj@sst.as.
Giver optimale arbejdsforhold for håndværkere
Tillader problemfrit arbejde i flere højder
Effektiviserer arbejdsprocessen
Gør det enkelt at overholde tidsplanen
Øger effektiviteten
Ingen ekstraomkostninger grundet vejrlig
Forskellige overdækningsløsninger
Totaloverdækning
Du kan vælge at totaloverdække hele byggeriet eller blot det aktuelle arbejdssted, alt efter behov og sæson. En totalinddækning er karakteriseret ved, at hele stilladset er pakket ind i plastik og har en overdækning på toppen.
Totalinddækninger anvendes typisk ved:
- Nybyggeri
- Renoveringsprojekter (tag og facade)
Dette bidrager til at reducere risikoen for:
- Omkostningskrævende fugtskader
- Omkostningskrævende frostskader
Samtidig øger det sikkerheden og opfylder Arbejdstilsynets vinterforanstaltninger, da en overdækningsløsning forhindrer dannelse af våde og glatte områder.
Totaloverdækning med platform
Det er muligt at udføre totalinddækning enten kun med stillads eller med både stillads og en platform. Vi anbefaler totalinddækning med platform i tilfælde af:
- Lange, lige facader
- Bygninger på over 20 meter
Totaloverdækning med platform har mange fordele. Den skaber et stort arbejdsområde, giver tilstrækkelig plads til opbevaring af materialer og reducerer gener for beboerne betydeligt.
Det er muligt at koble flere platforme på i flere etager samt etablere materialetårne og trappeopgange. Denne kombination af stillads og platform muliggør opbygning af konstruktioner på steder, hvor en platform alene ikke kan nå frem, som f.eks. i en vold med ujævnt underlag
Fritstående overdækning
Vi er klar over, at ideen med en fritstående overdækning kan virke lidt usædvanlig. I dette tilfælde drejer det sig om et fritstående stillads, hvor overdækningen er monteret på et I-jern imellem de fritstående stilladser.
Aktiviteterne i hallen skulle fortsætte, mens håndværkerne renoverede taget, og det var ikke muligt at fastgøre stilladset direkte til bygningen. Af den grund udviklede vi en overdækning på et fritstående stillads, der var placeret mellem hallerne og kun var forbundet af I-jern-længdebjælker.
For denne type overdækning er det afgørende at få udarbejdet de nødvendige konstruktionsberegninger for at sikre en stabil og sikker løsning.
Flad overdækning
Ikke alle overdækninger er konstrueret med kip, men de samme regler gælder for alle overdækninger. Alle overdækninger skal have en hældning på 15-34 grader, så vandet kan rende af.
Valget mellem en flad overdækning og en overdækning med kip afhænger af tagkonstruktionen. Er der tale om et ensidigt tag eller et sadeltag? Yderligere afhænger valget af omgivelserne og arbejdsopgaverne.
Uanset om man arbejder med et fastgjort eller fritstående stillads, er det vigtigt at være opmærksom på følgende:
- Vindpåvirkning
- Lastkapacitet
- Højde- og breddeforholdet
Overdækning til arbejde og fest
ALKE overdækning er ikke kun ideel til stilladser, men kan også bruges ved festlige begivenheder såsom koncerter eller havefester. Som tidligere beskrevet er en af fordelene ved ALKE overdækning, at der ikke er behov for ekstra belysning om dagen, da presenningerne er lyse og transparente. Du kan derfor med fordel også anvende ALKE overdækning til din næste havefest eller koncert, hvis du ønsker at afholde en udendørs festlig begivenhed uden at skulle bekymre dig om vejret.
Kederføder fra SST
SST har udviklet en specialdesignet kederføder til ALKE overdækning, som gør monteringen af kederpresenningen let og problemfri. Kederpresenningen, også kendt som dug, fastgøres ved hjælp af kederføderen, der monteres i kederdragen ved enden af overdækningskassetten.
Dugen placeres foran overdækningskassetten, og kederen placeres i kederdragen. Herefter trækkes dugen igennem kederføderen og ind i kederskinnen med en glidende og rullende bevægelse. Den dobbelte kederskinne muliggør brugen af kortere og dermed lettere duge. Dette er særligt praktisk, da en kassette typisk er konfigureret med 2 eller 3 kortere duge i stedet for én lang dug.
Økonomisk og ergonomisk dug
Der er betydelige ergonomiske fordele ved at anvende flere kortere duge i hver kassette i stedet for en lang dug. De kortere duge er langt lettere at håndtere på terræn eller i højden, hvilket også bidrager til økonomiske besparelser.
De kortere duge har den ekstra fordel, at de har mindre tendens til slitage, hvilket resulterer i en længere levetid. Hos Solrød Stilladser og SST foretrækker og anbefaler vi primært duge/kederpresenninger i længderne 8 m, 10 m og 12 m. Dog er det muligt at bestille og købe dem i mange forskellige varianter.
Genanvendelse af byggeplast
Vi indsamler plastinddækning fra byggeindustrien, sorterer den for fremmedmaterialer og komprimerer den til genanvendelse. Plastikken sendes til en fabrik i Jylland, hvor den omdannes til kasseskærme. Vores pantsystem giver rabat på nye miljøvenlige kasseskærme ved indlevering af plastik.
Vi er til for at hjælpe dig
Hos SST HEJS går vi til arbejdet med en høj grad af ordentlighed og professionalisme. Vi er din pålidelige partner, når det handler om hejseløsninger. Med flere års erfaring i branchen tilbyder vi en omfattende vifte af tjenester, herunder montering, salg og udlejning af hejs, transport- og arbejdsplatforme.
Vores mål er at levere kvalitet og sikkerhed i alt, hvad vi gør.








