Stillads til alle behov

Står du overfor et bygge- eller renoveringsprojekt? Måske skal du have nye vinduer eller fikset dit tag? Vi hjælper dig med at arbejde i højden.

Facaderenovering på Østerbro

19. november 2021

Vi har over en længere periode haft gang i et stort projekt på Rosenvængets Allé, Østerbro.

Vores gutter har monteret et BOSTA rammestillads i klasse 3, som er en god og robust stilladsløsning.

På ydersiden har de monteret et trappetårn, så håndværkerne let kan komme op og ned på de forskellige niveauer. I toppen har de opsat en elhejs, som gør det let at transportere materialer op og ned.

Stilladset er tyverisikret i bunden for at undgå klatretyve og andre ubudne gæster.

Håndværkerne skal bruge stilladset til renovering af facaden.

Rammestillads fra BOSTA på Rosenvængets Allé, Østerbro

Rammestillads

BOSTA rammestillads er anerkendt for at være en god og robust løsning, der let kan integreres med andre stilladsdele. Rammestillads består af rektangulære rammer, der er forbundet med rækværk, dæk/traller og diagonaler. Stilladskomponenterne er enten i stål eller aluminium.

Nogle af fordelene ved rammestillads er, at det både er hurtigt at montere og nemt at flytte grundet dets lave egenvægt. Håndværkerne har rig mulighed for at bevæge sig rundt på stilladset, da stilladstypen tilbyder god albueplads.

BOSTA kan bruges til mange forskellige opgaver, bl.a. facadearbejde, renovering, tagarbejde og VVS-arbejde.

Layher rammestillads
Trappetårn på Rosenvængets Allé, Østerbro

Trappetårn

I mange større projekter er trappetårne blevet et populært tilvalg, da de sparer håndværkerne for at bruge unødige kræfter og sikrer gode arbejdsforhold.

Trappetårne kan justeres til projektets behov. De kan både bygges som fritstående stilladser, som hængestilladser eller integreres i en stilladskonstruktion.

Spar kræfter – transporter materialer med elhejs

GEDA elhejs har i mange år være kendt og værdsat af byggebranchen grundet deres mange fordele.

Uanset om der er tale om nybyggeri eller renoveringsarbejde, imponerer de alsidige hejs med høj løftekapacitet. Det gør hejsene ideelle til de krav, der er på byggepladsen.

En særlig praktisk funktion er, at enhederne kan installeres overalt på stilladset.

Topmonteret GEDA-hejs (GEDA STAR 250 comfort)
Tyverisikring på rammestillads

Tyverisikring – undgå ubudne gæster

Vi oplever desværre, at nogle ubudne gæster ser det fristende at kravle rundt på stilladser uden tilladelse, særligt efter fyraften. Dette problem vil vi selvfølgelig gerne løse!

Derfor tilbyder vi tyverisikringer i forskellige størrelser (25 cm, 50 cm, 75 cm), som er lette at montere og som sikrer håndværkernes arbejdsplads.

Har du brug for en stilladsløsning med tyverisikring? Kontakt Niels på tlf. 42 14 43 03 eller mail nh@sst.as.