SST HEJS tilbyder materialehejs i alle størrelser fra tyske GEDA. Vi både sælger, udlejer og monterer materialehejs – alt efter behov. Vi ved, at ingen byggeprojekter er ens, men med vores brede sortiment, kan vi tilgodese ethvert behov.
Vi deler gerne ud af vores erfaring, så kontakt os allerede nu på tlf. 42 14 43 17, så hjælper vi dig med den rette hejsløsning.
Læs mere om vores brede sortiment:
Top- og bundmonterede materialehejs
SST HEJS tilbyder forskellige top- og bundtmonterede materialehejs, også kaldet wirehejs og elhejs, som har gode sikkerhedsfunktioner og som er lette at montere.
GEDA Mini/Maxi
GEDA Mini/Maxi-serien består af GEDA Mini 60 S, GEDA Maxi 120 S og GEDA Maxi 150 S.
Disse materialehejs har i årtier været kendte som de ideelle hjælpere til en effektiv og sikker transport af stilladselementer og byggematerialer.
Bundenheden fastgøres i bunden af stilladset og drejearmen fastgøres øverst på stilladset i den ønskede højde. Dette tillader hurtig og let flytning af hejsene under forskellige konstruktionsfaser. Uanset om det er omfangsrige stilladselementer, fyldte trillebøre, spande eller andre byggematerialer, er elhejsene løsningen. De findes med forskellige løftekapaciteter- og højder.

GEDA Star
GEDA Star-serien har en lang række fordele, der bl.a. indebærer høj løftekapacitet, let montering og optimal løftehastighed.
Så uanset om der er tale om nybyggeri eller renoveringsarbejde, så imponerer GEDA Star-seriens materialehejs til ug.
Hejsene er lette at transportere materialer med og har samme praktiske funktion som Mini/Maxi-serien, at de kan installeres af blot én person og ydermere sidde overalt på stilladset.

Store materialehejs
Ud over at tilbyde top- og bundmonterede materialehejs, tilbyder vi også større materialehejs, som indeholder en drejelig platform.

GEDA 200 Z materialehejs
GEDA 200 Z er en robust materialehejs, som er den ideelle hjælper til stilladsmontører og bygningsarbejdere. Materialehejsen er robust og er derfor modstandsdygtig over for slid og belastninger.
Den har en løftekapacitet på 200 kg., en løftehøjde på 35 m. og en løftehastighed på 25 m/min.
Materialehejsen er designet til at være let at samle samt nem at vedligeholde og reparere. Den giver problemfri og effektiv materialetransport på byggepladser og kræver kun et bundareal på 1,5 x 1,5 m.
Platformen kan drejes 90 grader til både højre og venstre, hvilket gør det let at fragte materialer til de forskellige landingsniveauer.

GEDA 300 Z materialehejs
GEDA 300 Z er ligesom GEDA 200 Z en robust og kvalitetssikker materialehejs til transport af værktøj og byggematerialer.
Den har en løftekapacitet på 300 kg., en løftehøjde på 50 m. og en løftehastighed på op til 30 m/min. GEDA 300 Z fås i 230 V og 400 V og kan dermed tilpasses strømforsyningen på byggepladsen.
GEDA 300 Z anvendes også som skakthejs og er den ideelle løsning til projekter i etageejendomme eller nybyggerier.
GEDA 300 Z installeres før den permanente elevator, så håndværkerne kan transportere værktøj og byggematerialer på tværs af etagerne. Derudover undgår den permanente elevator slitage og ødelæggelser.
GEDA Lift
SST HEJS tilbyder GEDA Lift-serien, som har været produceret og anerkendt i årtier. Denne serie består af en række lifte, også kaldet stigehejs, som er karakteriseret ved at være meget pålidelige, hvilket gør dem til de foretrukne transportenheder for tagdækkere og bygningsarbejdere.
Hejsene i GEDA Lift-serien er hurtige og driftssikre til indvendigt arbejde eller til renovering og reparationer på bygninger. GEDA Lift letter dit arbejde og sparer dig for tid og kræfter.
Montering af GEDA Lift er så let, at selv ikke-uddannede håndværkere kan montere dem. Ved hjælp fra massive gevindbolte samles stigeelementerne på jorden – uden værktøj. Med et enkelt tryk på knappen, kan du transportere dine materialer hurtigt og enkelt.

Køb materialehejs
SST HEJS lancerede i marts 2022 GEDA Shop Danmark, hvor du kan købe person- og materialehejs i alle størrelser fra tyske GEDA.
Vi er Danmarks officielle GEDA-forhandler og har Skandinaviens største lager af GEDA-reservedele.
Montering af materialehejs
SST HEJS er specialiseret i montering af hejs. Vores dygtige montører står altid klar til ud udføre enhver opgave. Vi oplever en stigende efterspørgsel på materialehejs, da det sparer håndværkerne for at bruge unødige kræfter på transport af værktøj og byggematerialer.
Vi er ISO 9001-certificerede og autoriserede inden for elevatorer, rulletrapper og byggehejs, hvilket er din garanti for kvalitet og sikkerhed.
Lej materialehejs
Ønsker du blot at leje dit næste materialehejs, er dette naturligvis også en mulighed. Vores erfarne folk sidder klar til at rådgive dig. Tøv ikke, og kontakt os på tlf. 42 14 43 17 eller mail cr@sst.as.
Brancheforslag
Materialehejs kan være nyttige for alle slags håndværkere. Vi har derfor samlet nogle brancheforslag på vores webshop, som skal gøre det lettere for dig som håndværker at vælge den rette materialehejs.