I forrige uge havde vi hos SST Group fornøjelsen af at byde Arbejdstilsynet velkommen til en inspirerende, faglig dialog om arbejdsmiljø og den teknologiske udvikling i branchen – med særligt fokus på hejs.

Vores arbejdsmiljøansvarlige og den daglige leder i SST HEJS stod i spidsen for arrangementet og sørgede for en informativ og engageret dag.

Vi demonstrerede forskellige hejsløsninger, præsenterede vores nye højderedningsudstyr, og gav et indblik i nogle af de spændende produkter, vi snart glæder os til at introducere for vores kunder.

Dagen bød på masser af ny viden, inspiration og godt samvær i strålende solskin – med faglige samtaler, quizzer og fælles frokost, hvor netværk og vidensdeling var i højsædet.

En stor tak til alle, der deltog og bidrog med nysgerrighed og engagement!