Vores gutter har monteret et facadestillads i klasse 3 på Svanemosegårdsvej på Frederiksberg.
På ydersiden af stilladset har de monteret et trappetårn, så håndværkerne hurtigt kan komme op og ned på de forskellige niveauer.
Derudover har de monteret et +8 materialetårn med elhejs, som gør det let for håndværkerne at transportere og opbevare materialer på stilladset.
Der er sat et skaktrør på ydersiden af materialetårnet, så håndværkerne kan smide affald ned, uden det er til gene for andre.
Der er monteret en ALKE overdækning på toppen, som sikrer arbejdspladsen mod dårlige vejrforhold.
Håndværkerne skal bruge stilladset til tagarbejde – og vil senere blive eftermonteret med flere dæk, så der også kan udføres facadearbejde.


Facadestillads med trappetårn
Facadestillads er en fleksibel og solid løsning. Du kan med stor fordel kombinere flere arbejdsopgaver og spare tid. Facadestillads anvendes bl.a. til:
- Facadeisolering
- Tagudskiftning
- Sandblæsning
- Opbygning
- Tilbygning
- Flisering, pudsearbejder, fugeudkradsning
- Vinduesudskiftning
- Inspektion
Facadestillads kan både bygges som søjlestillads eller som rammestillads – alt efter projektets behov.
Det kan være en god idé at kombinere facadestillads med trappetårn, da det sikrer gode arbejdsforhold for håndværkerne og sparer dem for tid og kræfter.
Materialetårn med nedfaldsskakt og elhejs
Materialetårn – også kaldet ladetårn – bygges på ydersiden af stilladset til aflæsning af materialer mv. Materialetårnet konstrueres med dæk på de etager, hvor der er behov for at kunne læsse materialer af. Det vil typisk være bygget i en større last- og breddeklasse end resten af stilladset, så det kan rumme ekstra last.
Elhejs sikrer hurtig og nem transport til de forskellige niveauer. Enheden kan installeres overalt på stilladset, bl.a. mellem etagerne eller på taget.
Nedfaldsskakten er let og hurtig at opsætte og sikrer, at det ikke støver og sviner, når håndværkerne kaster affald ned.


ALKE overdækning til al slags vejr
Det danske vejr kan ofte være direkte årsag til forsinkelser i byggeriet. ALKE overdækning gør det muligt at arbejde i al slags vejr. Det er muligt at etablere opvarmning, så man altid kan arbejde i et behageligt klima – uanset udendørs temperatur.
ALKE overdækningssystem gør det nemmere at undgå forsinkelser og ekstraomkostninger, da der altid kan arbejdes under tørre og behagelige forhold.
Totaloverdækning, totalinddækning eller fritstående overdækning? Der er mange muligheder, og vi står altid klar til at vejlede dig, så du vælger den rigtige løsning til dit projekt.
Kontakt Solrød Stilladser A/S
Skal vi montere en sikker stilladsløsning til dit næste byggeprojekt? Kontakt Niels på tlf. 42 14 43 03 eller mail nh@sst.as.
Du er også velkommen til at besøge os på Industriholmen 35 i Hvidovre eller på Meteorvej 14 i Horsens.