Hovedindgangen til Tivoli København

Kommer der vind ind, kommer der også sne og særligt, hvis det fyger ❄️ Var der nogen, som sagde "Vinterarbejde og murerstillads"?

Brug for et murerstillads?

Tivoli København

Der findes opgaver, man altid vil kunne huske. Det her er én af dem for os; Stillads ved den ikoniske hovedindgang til Tivoli i København.

Grundet Tivolis genåbning den 27. marts 2021 har renoveringsprojektet en tidsplan, der ikke må skride. Kombineret med det lunefulde, danske vintervejr kræver det en sikker og klimaskærmet stilladsløsning.

Solrød Stilladser og SST HEJS påbegyndte montagearbejde i uge 2 2021. Renoveringsarbejdet pågår frem til uge 12, hvor stilladserne skal være demonteret – kort før Tivolis genåbning.

Det særlige ved dette projekt er, at renoveringen af hovedindgangen går under “vinterarbejde”.

Niels udtaler: “Kommer der vind ind, kommer der også sne og særligt, hvis det fyger. Derfor anbefaler vi at totalinddække bygningen i vinterhalvåret under store renoveringer”. ❄️

Niels montageleder af Solrød Stilladser giver indblik i murerstillads på TIVOLI
Murerstillads på Tivolis ikoniske indgangsportal
Tivoli København Murerstillads Solrød Stilladser
Her på TIVOLI København ses en GEDA 500-hejs, som er en stærk og driftssikker hejs. En favorit blandt murere og tømrere pga. dens alsidighed

Murerstillads med plastik og hejs

Renoveringen af facade og tag omfattede de to bygninger ved hovedindgangens sider samt den midterste indgangsportal.

Sammen med projektlederen på Tivolis renoveringsprojekt fandt vi frem til, hvordan vi bedst kunne afdække håndværkernes behov og evt. udfordringer. Den færdige løsning omfattede således:

✔️ HAKI-murerstillads med totalinddækning

✔️ ALKE-overdækning

✔️ GEDA-hejs

Tivoli er totalinddækket for at lukke til byggeriet og skabe gode arbejdsvilkår. Det er en typisk vinterforanstaltning.

Murerstillads på Tivoli København af Solrød Stilladser
Først blev stilladset på sydsiden konstrueret, så nord og til slut indgangsportalen
ALKE overdækning på Tivoli København af Solrød Stilladser
Da stilladset var monteret, blev ALKE overdækningen konstrueret og monteret
Opsætning af overdækning på Tivoli kl.4 om morgen ved Vesterbrogade af Solrød Stilladser
Kl. 4 fredag morgen blev overdækningen løftet op med kran fra Vesterbrogade

Murerstillads

Et murerstillads er en meget robust løsning. Det egnede sig godt til den her opgave med tung belastning bl.a. den tunge skifer, der anvendes til tagkonstruktionen.

Skitsen til højre viser, hvor vi opstillede stillads. Vi startede med SYD-bygningen, dernæst NORD-bygningen for til sidst at opstille stillads ved midterpartiet.

Murerstilladset gav en god arbejdsplatform med store brede dæk og ideelle arbejdsforhold.

De mange kombinationsmuligheder med murerstilladser gjorde det også muligt med et smallere stillads henover glastaget på Bryggeriet, som er bygget sammen med Tivoli-indgangens NORD-bygning.

NORD-bygningens tag er konstrueret i glas med 5 buer – mellem hver bue er der tagrender, der er monteret på jernkonstruktioner (glastaget hviler på jernkonstruktionerne). Stilladset er monteret/aflastet på disse jernkonstruktioner, da der er et langt stykke uden terræn og kun glastag.

På NORDs højre side var vi nødsaget til at bygge et smallere stillads. Nordsidens bygning er bygget sammen med bygningen, hvori Bryggeriet ligger.
På NORDs højre side var vi nødsaget til at bygge et smallere stillads. Nordsidens bygning er bygget sammen med bygningen, hvori Bryggeriet ligger
Murerstillads på Tivoli ved Bryggeriet vesterbrogade af Solrød Stilladser
Murerstillads på Tivoli ved Bryggeriet Vesterbrogade af Solrød Stilladser

Hvad anvendte vi mere præcist på Tivoli København?

Totalinddækket murerstillads – tjek! ✔️

Trappeløb og nedfaldsskakte – tjek! ✔️

Specifikationer på det anvendte stålstillads:

  • Klasse 5-murerstillads – svarer til en belastningsevne på 450 kg pr. kvadratmeter
  • 2,20 meter bred arbejdsplatform konstruereret med tværbjælker og traller
  • Øverste arbejdsdæk justeret til ca. 35 cm under tagfoden
  • Tyveriskærme ned til Vesterbrogade for at skærme adgangsvejene fra fortovet
  • Justerbart i højden, så du opnår præcis den ønskede arbejdshøjde. En stor fordel ved Tivoli, da bygningerne på siderne var højere end indgangsportalen i midten
  • 2 GEDA 500 Z/ZP fra SST HEJS

Stram tidsplan sikret med ALKE-overdækning

Vi anbefaler, at man totalinddækker bygningen i vinterhalvåret under store renoveringer. Det giver håndværkerne bedre og behageligere arbejdsvilkår.

Vi måtte hejse overdækningen op med kran tidligt fredag morgen for ikke at forstyrre trafikken på Vesterbrogade.

Totalinddækning betyder, at facaden var pakket ind i plastik, og stilladset havde en overdækning konstrueret i stillads med kederpresenninger henover toppen. Således var hele Tivolis hovedindgang godt beskyttet.

Med en ALKE-totalinddækningsløsning sikrede vi, at renoveringsprojektets tidsplan ikke skred. Håndværkerne kunne nemlig arbejde effektivt og tørt under den vandtætte inddækning.

Totalinddækningen sikrede i øvrigt, at Tivolis renoveringsprojekt levede op til Arbejdstilsynets vinterforanstaltninger om at undgå våde og glatte steder.

SST HEJS har sat to GEDA 500 Z/ZP-materialehejs op
Der er sat to GEDA 500 Z/ZP-materialehejs op. De er monteret direkte på stilladset

GEDA-hejs

Det er ofte bydende nødvendigt med en materialehejs ved store renoveringer med murerstillads. Dette var ingen undtagelse.

Vi hjalp med at finde frem til den rigtige hejseløsning til opgaven – 2 af vores mest populære hejs, GEDA 500Z/ZP, er blevet anvendt.

GEDA 500 Z/ZP var et oplagt valg til at fragte de tunge materialer. Hejsen er et meget stærkt og driftssikkert hejs, som uden problemer kan transportere skifer og tunge værktøjer til håndværkerne.

Specifikationer:

  • løfteevne: 850 kg/5 personer
  • løftehøjde: 100 m – 12/24 m pr. min
  • stolstørrelse: 1,6×1,4 m.
Murerstillads med overdækning og geda hejs