Hovedindgangen til Tivoli København
Tivoli København
Grundet Tivolis genåbning den 27. marts 2021 har renoveringsprojektet en tidsplan, der ikke må skride. Kombineret med det lunefulde, danske vintervejr kræver det en sikker og klimaskærmet stilladsløsning.
Solrød Stilladser og SST HEJS påbegyndte montagearbejde i uge 2 2021. Renoveringsarbejdet pågår frem til uge 12, hvor stilladserne skal være demonteret – kort før Tivolis genåbning.
Det særlige ved dette projekt er, at renoveringen af hovedindgangen går under “vinterarbejde”.
Niels udtaler: “Kommer der vind ind, kommer der også sne og særligt, hvis det fyger. Derfor anbefaler vi at totalinddække bygningen i vinterhalvåret under store renoveringer”.
Murerstillads med plastik og hejs
Renoveringen af facade og tag omfattede de to bygninger ved hovedindgangens sider samt den midterste indgangsportal.
Sammen med projektlederen på Tivolis renoveringsprojekt fandt vi frem til, hvordan vi bedst kunne afdække håndværkernes behov og evt. udfordringer. Den færdige løsning omfattede således:
Tivoli er totalinddækket for at lukke til byggeriet og skabe gode arbejdsvilkår. Det er en typisk vinterforanstaltning
Murerstillads
Et murerstillads er en meget robust løsning. Det egnede sig godt til den her opgave med tung belastning bl.a. den tunge skifer, der anvendes til tagkonstruktionen.
Skitsen til højre viser, hvor vi opstillede stillads. Vi startede med SYD-bygningen, dernæst NORD-bygningen for til sidst at opstille stillads ved midterpartiet.
Murerstilladset gav en god arbejdsplatform med store brede dæk og ideelle arbejdsforhold.
De mange kombinationsmuligheder med murerstilladser gjorde det også muligt med et smallere stillads henover glastaget på Bryggeriet, som er bygget sammen med Tivoli-indgangens NORD-bygning.
NORD-bygningens tag er konstrueret i glas med 5 buer – mellem hver bue er der tagrender, der er monteret på jernkonstruktioner (glastaget hviler på jernkonstruktionerne). Stilladset er monteret/aflastet på disse jernkonstruktioner, da der er et langt stykke uden terræn og kun glastag.
Hold mig opdateret
Få personlig tilpasset besked omkring nye cases, konkurrencer, workshops & produkter
Løsninger & produkter:
- Totalinddækket murerstillads
- Trappeløb og nedfaldsskakte
- ALKE-overdækning
- GEDA-hejs
Specifikationer på det anvendte stillads
- Klasse 5-murerstillads – svarer til en belastningsevne på 450 kg pr. kvadratmeter
- 2,20 meter bred arbejdsplatform konstruereret med tværbjælker og traller
- Øverste arbejdsdæk justeret til ca. 35 cm under tagfoden
- Tyveriskærme ned til Vesterbrogade for at skærme adgangsvejene fra fortovet
- Justerbart i højden, så du opnår præcis den ønskede arbejdshøjde. En stor fordel ved Tivoli, da bygningerne på siderne var højere end indgangsportalen i midten
- 2 GEDA 500 Z/ZP fra SST HEJS
Fakta
Tivoli Hovedindgang
Opførelse: 2021
Vil du vide mere?
Kontakt os nu, så hjælper vi dig gerne med både spørgsmål og realiseringen af dine projekter
Vi er til for at hjælpe dig
Hos SST HEJS går vi til arbejdet med en høj grad af ordentlighed og professionalisme. Vi er din pålidelige partner, når det handler om hejseløsninger. Med flere års erfaring i branchen tilbyder vi en omfattende vifte af tjenester, herunder montering, salg og udlejning af hejs, transport- og arbejdsplatforme.
Vores mål er at levere kvalitet og sikkerhed i alt, hvad vi gør.
